Design 12

mandag: 08:00 - 18:00 | tirs-tors: 07:30 - 18:00 | fre: 07:30 - 15:00

bestil en tid

51 37 39 40

  • Silder
  • Imagesilder

Nakkesmerter

Piskesmældsskader

Piskesmældsskader - eller whiplash - er en ganske særlig type nakkeskader. De optræder i forbindelse med kraftige påvirkninger af halshvirvelsøjlen, oftest som det forekommer ved automobiluheld. Det særlige består i at påvirkningen er så kraftig, at der opstår skade på vævet. Det kan være alle grader af skade fra direkte brud på nakkehvirvlerne til mindre fibersprængninger i muskulaturen.

Uanset graden af skade er det overordnede problem at vævet skal hele op, og at der i den forbindelse dannes arvæv. Nu er arvæv ikke bare arvæv, men alt afhængig af hvordan skaden bliver behandlet, vil der dannes arvæv af mere eller mindre elastisk kvalitet. Jo mere elastisk, jo færre begrænsninger i bevægeligheden, og omvendt. Det stive arvæv giver anledning til symptomer dels fordi kroppen registrerer et problem og spænder op i musklerne, og dels fordi nakken oftere arbejder i sine yderstillinger, hvor der nemmere sker beskadigelse af muskulaturen.

Undersøgelser har vist at kiropraktisk behandling er en af de mest effektive behandlingsformer mod eftervirkningerne af et whiplash. Den forsigtige frigørelse af de stive led og deres omgivelser, samt nøje instruks i øvrige forholdsregler, medvirker til at gøre arvævet så elastisk som muligt.