Design 12

mandag: 08:00 - 18:00 | tirs-tors: 07:30 - 18:00 | fre: 07:30 - 15:00

bestil en tid

51 37 39 40

  • Silder
  • Imagesilder

Nakke- og hovedpine

De grundlæggende principper for årsagerne til nakkeproblemer er de samme, som gør sig gældende for lænde- og ischiassmerter. Ligeledes vil symptomerne ofte ligne, blot forskudt til kroppens øverste ende. Når nakkeproblemerne bliver tilpas alvorlige kan udstråling til armene finde stede. Det modsatte, med udstråling fra leddene i armenes led op mod nakken, kan ligeledes være tilfældet.

Først og fremmest må det siges at hovedpine kan have mange årsager og et samarbejde med den praktiserende læge for at udelukke mere alvorlige årsager er væsentligt. I langt de fleste tilfælde er der dog en simpel forklaring på hovedpinen.

Der kan være mange forskellige årsager til hovedpine, men de to mest almindelige former er spændingshovedpinen og nakkehovedpinen. De er forskellige både af årsag og præsentation. Spændingshovedpinen kommer oftest lidt op ad dagen. Den kan sidde i det meste af hovedet, men mest i tindingerne. Den kan udløses af næsten hvilket som helst led/muskelproblem i kroppen, for uanset hvor i kroppen en eventuel skævhed måtte forekomme, er kroppen refleksmæssigt forpligtet til at sætte hovedet/øjnene i vandret for at holde balancen.

De sidste muskelgrupper, som kroppen spænder for at rette kroppen op, er baghoved- og kæbemuskulaturen. Det er disse spændinger, som udløser hovedpinen. Spændinger i kæbemuskulaturen kan også, hvis spændingerne er til stede over meget lang tid, give anledning til egentlige kæbeproblemer med morgenømhed, natlig tænderskæren eller kliklyde.

Nakkehovedpinen vågner man for det meste med. Den sidder i baghovedet og kan stråle frem til over eller bag øjnene og er gerne mere voldsom i styrke end spændingshovedpinen. Den er udløst af fejlfunktionen mellem de små led i nakken - primært i den øvre del.

Af ovenstående ses, at undersøgelse for og behandling af nakke- og hovedpine er noget at det mest komplicerede, der findes inden for faget. Behandlingen af disse symptomer er næst efter lænde- og ischiassmerterne det hyppigste problem i kiropraktorpraksis - og ikke uden grund. Mange mennesker har efterhånden erfaret at kiropraktisk behandling af disse symptomer giver en hurtig og holdbar bedring af tilstanden.