Design 12

mandag: 08:00 - 18:00 | tirs-tors: 07:30 - 18:00 | fre: 07:30 - 15:00

bestil en tid

51 37 39 40

  • Silder
  • Imagesilder

Behandlingsformer

Manipulation

Grundstenen i behandlingen er manipulation. Det er den disciplin inden for manuel medicin, der ved en kort hurtig bevægelse søger at normalisere bevægeligheden i led med nedsat funktion. Under behandlingen er det normalt at der kan komme en "knæk-lyd". Lyden fremkommer ved udligning af et vakuum i leddet, ikke meget forskelligt fra lyden der fremkommer når man hiver sugekoppen af en køleskabslåge.
Behandlingen er som regel smertefri. Selv i områder der inden behandlingen er sæde for mange smerter. Som regel føles ligefrem en umiddelbar lindring.

Bløddelene er med

Bedring af led-funktionen har siden kiropraktikkens start været grundstenen i kiropraktisk behandling. Meget ofte er ledjustering også nok, men vi er blevet mere og mere opmærksomme på den gode effekt af at supplere med behandling af sener og muskler. Her på stedet vil behandling med stræk og massage være en naturlig del af behandlingen, og meget ofte vil der blive instrueret i øvelser og gode arbejdsvaner.

Dry needling

Særligt har vi her i klinikken arbejdet meget med behandling med akupunkturnåle, der har vist sig at være meget effektivt i behandlingen af myoser (muskelknuder). Teknikken er opstået efter man forsøgte at behandle disse myoser med blokader. Man fandt at kontrolgruppen, der i stedet for injektion, bare fik sat nålen i, havde en lige så god effekt af behandlingen, men med langt færre bivirkninger.
Ved at bruge akupunkturnåle der er meget tyndere, kunne man opnå den samme effekt men med et minimum af ubehag for patienten. Man kalder denne teknik "Dry needling".

Ikke alle kan klare at blive behandlet med nåle. Ved man at man bliver utilpas skal man sige det til kiropraktoren, så alternative behandlinger kan vælges.

Og mere end mekanik

Ligeledes ved og også hvordan andre faktorer byder ind og kan være med til at forværre smerter fra bevæge apparatet. Herunder kost og ernæring, allergier, organiske sygdomme psykiske problemstillinger og meget andet.
Som regel vil kiropraktoren kunne spotte disse faktorer. Nogle gange vil simple råd omkring spisevaner eller motionsvaner være nok. I andre tilfælde vil kiropraktoren henvise ud af huse for at du kan få professionel vejledning af de folk der er specialister på netop det område hvor det kunne være påkrævet.